Den tidligere formand for Dona – Ernst Poulsen – nu livsvarigt æresmedlem af foreningen – har på Poynters gruppeblog E-Media Tidbits kommenteret de mange lukkede sider på aviserne i DK, som han møder – og hvor han bliver afkrævet et password.

Det holder ikke, mener han – at han skal huske ti forskellige par brugernavne og passwords – og han holder efterhånden op med at bruge siderne.

Det er så blevet bakket op af min nuværende bestyrelseskollega fra Dona, Trine-Maria Kristensen, på hendes blog – og der har jeg svaret følgende:

“He he – nu arbejder jeg selv som jourhavende på web på en avis, Ingeniøren (http://www.ing.dk) – og vi er lukket af for ikke-abonnenter efter 48 timers fri kig på netartiklerne. Og så er vi ikke en gang så toughe som Salon (http://www.salon.com), hvor du skal være abonnement up front for at få glæde af guldkornene i artiklerne.

Det handler selvklart om at få penge ind, fordi jeg er ikke gratis, journalisterne ej heller ect.

Når det er sagt, er det da hamrende irriterende. Jeg er nødt til at have min pda i nærheden med alle min koder for at kunne finde rundt.

Løsningen burde – herhjemme – være at man enten kunne bruge sin digitale signatur, så du kun skulle huske een kode – den til signaturen. Und nicht weiter.

Jaha, vil TM og andre sige: og hva så internationalt.

Hm – den er noget mere tricky. Vi har mikrobetalingssystemer som http://paypal.com (herhjemme har vi http://www.ewire.dk) – og det er da en måde. Det fede ville være éen international digital signatur, som jeg kunne bruge på Salon, New York Times, Wall Street Journal, Financial Times…open source udviklet fx.

Jeg ved ikke om det eksisterer – og om medierne overhovedet er opmærksom på den problemstilling, men Trine-Maria – vi kunne jo spørge rundt. Foreningen af Danske Internetmedier til en start.

Så ja – godt set af Ernst – at det er irriterende at måtte huske en million-millard passwords.

Hvad angår fri adgang til indhold til nettet, så tror jeg at det bliver mere og mere begrænset over de næste fem år.

Det her nethalløj koster kroner, så de gratis glæder er i nogen omfang slut.”