Min gode bekendte Peter From Jacobsen fra Update har skrevet en god artikel , Borgere skabte et nyt medie i Århus, baseret på et interview med Birger Agergaard, der har stået for oprettelsen af de borgerjournalistiske portaler i Århus; Århus Vest og Syd.

Han er taler på en konference i næste uge om “Journalistik tæt på borgerne” om sine erfaringer – og de indeholder både gode og dårlige erfaringer.

De gode er at det er muligt at uddanne borgere til at agere som journalister . Det viser hans foreløbige erfaringer fra projektet , der har fået 2,7 millioner kroner i støtte fra boligforeningerne i Århus, Integrationsministeriet og Urban-projektet.

Vi arbejder på basis af lokaljournalistikkens dyder. Det handler om at se de gode historier, få nogle ideer der opfylder målgruppens behov – og kunne vinkle til sin målgruppe. Hvad skal de læse og hvorfor? Hvad er nyhedsværdien?”

”Det svære har egentlig været de sproglige ting, sætte kommaer og så videre. De fleste er gode til at skrive billedrigt. De vinkler også godt. Læserne mangler måske Nogle gange at blive taget ved hånden: Hvorfor skal jeg læse det? Borgerjournalisterne tager desuden rigtig mange gode fotos. Vi arbejder med at vinkle skarpere – komme tættere på.

Han peger på, at problemet for borgerjournalisterne har været at holde fast i sagerne , at forfølge dem. Og det handler både om tiden – de fleste har andet arbejdet og andre fritidsinteresser – og ifølge Birger Agergaard også modet til at gå ind i konflikthistorier.

Og så er der bemandningen:

Det største problem for borgerportalen et år efter starten er dog et kraftigt frafald i gruppen af borgerjournalister. Allerede under kurset faldt 3 af de 12 startende fra. Og nu er der kun 4 tilbage.

Hele interviewet kan ( og bør ) læses hos Update – og er virkeligt interessant fordi det sætter ord fra en ildsjæl på, at det ikke bare er lige sådan at sætte borgere til at skrive og producere. Der er udfordringer undervejs.

Det er ikke et argument for at lade være men det er godt at kende terrænet forude med mulige tuer, der kan true et projekt.

Tak til Peter From og Birger Agergaard for at henholdsvis skrive til og indvi os andre i praktisk borgerjournalistik.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.