Selvom økonomien bedres en smule på de traditionelle nyhedsmedier i regnskaberne oven på det katastrofale 2009, kan det ikke skjules, at avisernes oplag stadig falder.
Har udviklingen været hård i Danmark, har den været brutal i USA, hvor nyhedsmedierne har fyret journalister i bunkevis.
Her som i andre vestlige samfund leder mediebosserne efter nye måder at tjene penge på – især at få penge ud af online-nyhederne. Og journalisterne leder efter nye arbejdspladser.
En af vejene – mener nogle – er at målrette artikelskrivningen ud fra søgemaskineresultater, som de såkaldte “Content Farms” gør.
“Content farms” er sites, der via redaktører, freelancere og frivillige skriver eller filmer indhold, som bliver skræddersyet til at blive indekseret af Google og opnå en høj placering på resultatsiderne – mere end at være drevet af et publicistisk formål om at oplyse offentligheden.
Den fremragende medieblog Mediashift har i sidste og denne uge haft et tema “Beyond Content Farms” om indholdstjenester, der betjener sig af metoderne fra “Content farms ” og hyper-lokale netværkstjenester.
Algoritme-journalistik
Typisk har “Content farms”-firmaerne egne algoritmer, der trawler Google og andre søgemaskiner for at se , hvilke emner som besøgende søger på , og hvad de skriver om på sociale netværk.
Algoritmerne spytter så en liste af emneord ud, som danner baggrund for artiklerne på tjenesterne, designet så de kommer til at ligge højt på resultatsiderne på Google og lignende søgemaskiner.
“Content Farms” er ikke et udtryk, som tjenesterne bryder sig om, opstået som det er i marketingverdenen med aner til udtrykket “Link farms” med snydesites fyldt med links, der blot har til hensigt at nå højt i Googles algoritme.
De mest kendte “Content farms” – eller rettere, indholdstjenester, der betjener sig af værktøjer fra sådanne tjenester – er Demand Media med f.eks. portalen eHow.com og AOLs Seed, veteranen About.com samt Yahoos Associated Content.
De er kendetegnede ved at sprøjte artikler ud af meget svingende kvalitet og mestendels betjene sig af lavt betalte skribenter, der bliver betalt ud fra artiklernes søgemaskine-kvalitet eller hits.
Hyper-lokale netværk
Tæt op ad de ovennævnte netværk eksisterer der en række tjenester, som søger at levere hyperlokale nyheder til amerikanerne – helt ned på kvarter-plan – og som betjener sig af de samme værktøjer som Content farms, men jf. Mediashift bevæger sig videre.
Den mest kendte er Examiner.com, der når ud til 13 millioner amerikanere om måneden med 238 bysites. Tjenesten har 42.000 “undersøgere”, der skriver om alt ud fra lokale synsvinkler – fra fast ejendom til hunde.
Firmaet købte i øvrigt for et år siden det canadiske borgerjournalistiske site NowPublic, der er tilstede i 140 lande.
Ovennævnte AOL har også bevæget sig ind på det hyperlokale marked med Patch, der indtil nu kun er til stede i få byer, men søger lokale redaktører – helst journalister med fem – ti års erfaring.
Endelig er der et netværk som Mainstreet Connect, der ligeledes leverer ultra-lokale nyheder i en håndfuld byer i USA.
Videreførelsen eller afviklingen af journalistikken
I amerikanske journalistkredse har der længe kørt en debat om, hvorvidt sådanne netværk er livgivende nybrud, der peger hen mod en fremtid for nyhedsformidlingen med penge i – eller om det er det argeste møg, der blot sprøjter reklame-agtige artikler ud, som samtidig undergraver kvalitetsmedier og ordentlig journalistik.
Den debat afspejler sig også i Mediashifts tema, dels i kommentarsporerne på artiklerne – specielt een om hvordan det er at arbejde for en “Content farm” – og dels i en paneldebat om emnet.
Det kan være svært at se, at lignende tjenester kan opstå i Danmark, da vi umiddelbart synes at være for få mennesker til, at sådanne tjenester kan løbe rundt på annonceindtægter alene.
Dog kan et større udenlandsk medieselskab – fx. en søgemaskinegigant eller et stærkt medieselskab – beslutte sig for at gå ind og skabe en dansk variant af sådan en tjeneste.
Og da vil debatten blusse op herhjemme.
Indtil den tid oprinder, kan vi studere Mediashifts glimrende artikel-tema
Og så er der den variant inden for annonceområdet, som Kontrabande og Weemind beskriver i deres rapport ’Mediemodeller 2010’:
Atlanta Journal Constitution gik i samarbejde med Yahoo – Yahoo! monitorerede, hvilke artikler læserne læste på avisens hjemmeside og sammenholdt det med deres online-adfærd på Yahoo. De oplysninger til sammen kunne McDonald’s bruge til at ramme læserne med helt målrettede annoncer, og det var sidste år 325.000 dollars værd for McDonald’s. Penge, som Yahoo! og AJC delte lige over.
En skræmmende udnyttelse af private oplysninger om brugere og brugernes adfærd på nettet.