Jeg har sammen med gode mennesker som mine blogbuddies på Online Minds, Lars K. Jensen og Kenneth Ley Milling, webredaktør Update.dk samt nye medier-konsulent Mads Kristensen og Lisbeth K. Larsen, nyuddannet journalist, der har skrevet speciale om brugergenereret indhold, skrevet et udkast til et borgerjournalistisk manifest.
Et manifest vi nu indbyder andre til at diskutere videre sammen med os.:
Det borgerjournalistiske manifest
Indledning
Et spøgelse går gennem redaktionsgangene – borgerjournalistikkens spøgelse. Mange kræfter i det gamle mediebillede har sluttet sig sammen til en klapjagt på dette spøgelse, mens andre søger at integrere det under andre former.I det danske mediebillede mangler der en klar definition af begrebet ‘borgerjournalistik’.
I den ene lejr ser man borgerjournalistik som en oplagt mulighed for at lade borgerne komme til orde ved at gøre dem til deltagere i produktionen af medieindhold frem for passive forbrugere. I den anden lejr ser man borgerjournalistik som en mulighed for at bedrive undersøgelser og målrettet markedsføring.
Med denne tekst søger vi at bringe klarhed omkring, hvad det præcist indebærer at være et borgerjournalistisk medie med borgere som journalister.
De 11 Teser
1. Et borgerjournalistisk medie lytter lige så meget, som det spørger.
2. Et borgerjournalistisk medie sætter den lokale dagsorden, fordi det tager udgangspunkt i borgerne selv.
3. Et borgerjournalistisk medie definerer væsentlighed ud fra nærhed til borgernes liv og dagligdag.
4. Et borgerjournalistisk medie er mere end spørgsmål og afstemninger.
5. Et borgerjournalistisk medie er afhængig af artikler og indhold leveret af borgerne.
6. Et borgerjournalistisk medie lader borgerne skildre begivenhederne, som de ser dem, men tilstræber sig objektivitet.
7. Et borgerjournalistisk medie giver tilbage til det samfund, det er udsprunget af.
8. Et borgerjournalistisk medie kan både være baseret på geografi og/eller emner/kategorier.
9. Et borgerjournalistisk medie kan ikke forceres til at opstå, det skal opstå med udgangspunkt i deltagerne.
10. Et borgerjournalistisk medie har plads til niche-journalistik
11. Et borgerjournalistisk medie bekender sig til de klassiske journalistiske idealer med tilstræbt objektiv dækning af et emne, hvor alle parter søges hørt – og de journalistiske produkter ikke alle er subjektive indlæg i samfundsdebatten.
Læs hele dokumentet på Google Docs
Hvorfor har vi forfattet et borgerjournalistisk manifest?
For mig som privatperson har det handlet om at få et udspil til definition for at komme ud over den tendens til grøftegravning, der har været mellem to positioner:
1) En position – oftest set blandt journalister – der mener at borgerjournalistik og læserdeltagelse per definition er noget skrammel og giver en lang strøm af subjektive udgydelser om verden uden relevans.
2) Og en anden position – blandt ikke-journalister, bloggere og andet godtfolk – der groft sagt mener, at professionelle journalister er værdiløse, elitære dinosaurer , mens borgerjournalister er Jordens salt, der fortæller sandheden ud fra et rent hjerte.
Der kan vores manifest – forhåbentlig – være med til at starte en debat om, hvordan vi kan arbejde med borgerjournalistik så det tilfører nyhedsstrømmen nogle flere og bedre facetter.
Jeg tror ikke på, at borgerjournalister kan og skal erstatte traditionelle journalister , men omvendt er det min faste overbevisning at vi i medierne skal finde modeller for at gøre læsere og borgere til deltagere til skabelse af nyheder.
Og når der bliver skabt nye rene borgerjournalistiske medier – hvilket der forhåbentlig vil komme mere af – så bør de også bekende sig til udmærkede dogmer om, at medierne skal være tilstræbt objektive og høre begge parter i en sag .
Derfor ser jeg manifestet som en brobygning – og et “Så Vågn Dog Op og Eksperimenter ” til mine kolleger i pressen.
Velkommen til debatten
Opdateret:
Pingback: Medieblogger