I sidste uge kom historien om at en række sites i Norge nu er trætte af , at så mange brugere benytter Internet Explorer 6, der er dybt forældet, at de mange sites opfordrer brugerne til at skifte til Internet Explorer 7 eller Firefox . Noget som TV2.dk også gør . Min gode ven Lars K. Jensen skrev således om det i sidste uge.
Nu begynder hans egen arbejdsplads Ekstra Bladet også med på ekstrabladet.dk gøre brugere med IE 6 opmærksom på, at de bør skifte væk fra den gamle browser for at kunne se siden ordentligt.
Forholdet er det – som vi også kender her fra Politiken.dk – at noget, som du udvikler til IE7 eller Firefox ser super ud , fungerer efter hensigten , men det nytter intet, når brugerne kommer sejlende med Internet Explorer 6.
Og det koster tid og dermed penge at udvikle sites, der også gør undtagelser, så det er pænt at se på via IE6.
Søren Hugger Møller har etableret sit eget kampagnesite Drop IE 6, hvor han bl.a. pædagogisk forklarer brugere hvorfor de bør skifte:
Webstandarder
Måden at lave websider på har udviklet sig en del siden 2001. Der er kommet nye teknikker, som giver nye muligheder for webudviklere. Moderne browsere understøtter mange af disse nye tiltag, men desværre indlæser Internet Explorer 6 stadig websider, som den gjorde i 2001. Det er en skidt ting, både for udviklere som kan være nødt til at bruge kostbar tid på at lave særlige løsninger, der tilgodeser Internet Explorer 6’s begrænsninger, men også for internetbrugere, som ikke kan udnytte de nyeste teknologier, når de bevæger sig rundt på world wide web.
Sikkerhed
Sikkerhed er en vigtig ting når man færdes på world wide web i dag. Som allerede nævnt, bygger Internet Explorer 6 på teknologi fra 2001, og der er ikke sket meget udvikling i de mellemliggende år. Det betyder, at Internet Explorer 6 sikkerhedsmæssigt er langt efter de mere moderne browsere på markedet. Hvis du bruger Internet Explorer 6, er du mere udsat for at få vira og skadelig software.
Jeg kan kun tilslutte mig en sådan kampagne, som jeg da også håber, at Politiken.dk går med på . Det er god økonomi – og som ovenfor beskrevet også en god sikkerhedsforanstaltning for brugerne. Stort Cadeau til Søren Hugger Møller – og folkene på Ekstra Bladets net for at følge med.
Fedt fedt fedt! Tudsinde tak for tippet, Kim!