Kl. 14:14 kom der en mail ud på Politikens redaktion om, at Bo Maltesen stopper per 1. maj. Han vil være skrivende journalist igen – på Politiken – efter sommerferien.
Som en af mine kvindelige kolleger bemærkede helt rigtigt: Nu er det tid for en kvinde i redaktionsledelsen. De findes jo !
Så – hen til tasterne, quinder – og søg.
man kunne måske forestille sig en Pernille T, chefred. på Tænk som en – i hvert fald journalistfagligt – kvalificeret kandidat. DR-Lisbeth K. går også rundt som fri fugl, Mette Bock fra JydskeVestkysten er ledig (hvis hun da ikke skal være rektor på DJH) og så selvfølgelig alle mulige andre.
Bare for lige at sætte gang i rygtebørsen……
Talenter skorter det ikke på, i hvert fald. I øvrigt var Pernille T. med i en – som altid – god diskussion på Mennesker og Medier om de få kvinder i toppen af danske medier. Her diskuterede hun med David Trads, der i 2004 i en bog revsede danske medier for ikke at udnævne kvinder på de absolutte topposter.
Det havde han så selv svært ved, da han skulle sammensætte Nyhedsavisens ledelse – 0 kvinder. Men det er fordi , at et par stykker meldte pas, forklarede han.
Indslaget kan høres her