…det er de blevet overbevist om på New York Times er vejen frem. Den store amerikanske avis dropper nu spærring til avisens righoldige arkiv og giver nu alle og enhver adgang, rapporterer Mediawatch.
Efter et par års frugtesløse forsøg på at tjene penge på adgangen ved at få abonnenter til at betale 50 dollars (kna 300 kroner) giver avisen det nu frit – på nær enkelte udvalgte artikler mellem 1923 og 1986.
Jeg sad selv på første række, da Ingeniøren i nogle år havde spærret adgang til nyhedsmagasinets omfattende arkiv – fra 1985 og frem. Der var ligeledes en abonnementsordning – og uden at afsløre for meget, kan jeg da sige, at kunderne ikke stod i kø ( nu havde alle ingeniører , der er medlem af Ingeniørforeningen adgang, så en del af målgruppen var omfattet) .
Men for et år siden åbnede magasinet for alle lige på nær den seneste måneds artikler.
Det handler jo om at give adgang for søgemaskiner – og dermed brugere – til at komme ind og finde det gamle guld – og så af den vej finde ud af , at “Hey – Ingeniøren er stedet for information om teknik og ingeniørfag”.
Gamle artikler om eksempelvis Danmarks fremtidige energiprofil kan igen og igen hentes frem og berige læserne. Det er jo det, som netfolk kalder den lange hale (The Long Tail).
Et musiknummer sælger måske ikke superduper lige når det kommer frem – men frit på nettet kan det være, at det bliver opdaget af flere og flere enkeltindivider og dermed over længere tid faktisk generer en pæn slat berømmelse og penge til kunstneren.
Jeg håber, at mange avis- og mediechefer registrerer New York Times, Ingeniørens og senest Informations træk – ingen nævnt og ingen glemt 😉 – og sørger for, at flere medier på den måde træder ind i den digitale virkelighed.
Eksperternes værdiforøgelse af den lange hale
Lidt i det samme spor er Claus Sølvsteen – tidligere DONA-formand og digital frontløber herhjemme bl.a. med Pol Online i midt-90’erne – der i en klumme i Computerworld i dag netop også peger på værdien af at lægge sit indhold ud på nettet.
Han griber fat i kommentarfunktionen på artikler, hvor læserne kan gå ind og diskutere en artikel (kendt på Information, Computerworld og Ingeniøren ) samt tilføje nye oplysninger.
Dog tager han fat i Google News, der netop har åbnet for muligheden af at udvalgte eksperter (nævnt i en artikel ) eller kilder, der ikke blev interviewet , kan få lov til at kommentere en artikel.
Dermed sikrer tjenesten sig, at det er kvalitet, der bliver tilføjet til en artikel – og ikke tilfældige kommentarer ved et tilfældigt udvalg af læsere, der lige kom forbi.
Netop dét med udvalgte kommentarer for at sikre kvalitet er et vigtigt omdrejningspunkt for Claus Sølvsteen fordi medierne bør satse på at formidle gode, velresearchede artikler – og afholde sig fra personlige og uredigerede tekster – nemlig journalist-blogs fx. – der udvander bl.a. avisernes kernekompetence. Mere om det i en senere post.
Med hensyn til udvalgte kommentarer: Interessant, ingen tvivl om det – bl.a. det med at ikke interviewde interessenter kan komme til orde.
Imidlertid blokerer det så for, at en ikke-kendt ekspert / vidende person får lejlighed til at raffinere artiklens viden og udtryk. Men ikke desto mindre er det en spændende nyskabelse.
.. og det betyder faktisk, at man nu kan læse den vist nok første artikel om internettet fra februar 1993 –
http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9F0CE5DC1239F93BA15751C0A965958260&sec=&spon=&pagewanted=all
Dengang var jeg lige startet som kontorelev på Dandy. Og min daværende chefs holdning til internet var, at; “… det gider vi ikke bruge tid og penge på. Der ligger alt for mange oplysninger på det der internet. Der er ingen, der kan overskue det.”
Det blev vist bare værre og værre 🙂
Hæ – Jacob – tak for et kig tilbage til en tid, hvor man talte om Compuserve, Prodigy (som andet end et band) og Americal Online.
Sweet.