Den glimrende, ugentlige podcast – Kommunikationscast – med Emme og Mikkel Westerkam i spidsen (runder snart et års fødselsdag ) tager i denne uge fat på blogging på aviser – med “mit” blogunivers som case .
I udsendelsen er der interview med undertegnede om, hvad vi egentlig har gang i – og dernæst en snak med Ida Jeng, som blogger på Kosmopolit . Det handler om at være blogger – og mødet med en stor og til tider barsk læserskare.
Endelig er der et interview med min gode ven, Line Pedersen, der i en kort periode var ansat som freelancer på Politikens søndagstillæg , Magasinet, og i den forbindelse blogger. En oplevelse der var tæt på at fratage hende lysten til at blogge overhovedet på grund af nogle læseres reaktioner på hendes indlæg om sprog . Hun stoppede med at blogge og har beskrevet det på sin blog – men fortæller mere om det i Kommunikationscast #49.
Kommentarer til udsendelsen skal lægges hos Kommunikationscast.