Journalister spørger mig ofte – senest på Fagfestival – hvad de kan bruge Twitter til i deres daglige arbejde. Jeg pegede på mikrobloggingværktøjer som meget nyttige, når begivenheder udfolder sig – gode som dårlige. Det er set i forbindelse med jordskælvet i Kina og orkankatastrofen i Burma.

Nu er Mumbai – angrebet det seneste eksempel på bl.a. Twitters styrke, fordi folk bruger det til at fortælle hinanden via mobilen, hvad der sker og om de er i helskindede.

Som journalist bør man bruge Twitter Search til at finde ud af hvad der bliver skrevet.

  1. Gå ind på Search.twitter.com og tast nøgleord ind i søgefeltet – fx. mumbai eller #mumbai. Dernæst får du alle indlæg frem, der er skrevet om emnet med ordet Mumbai. # (hashtagget ) bruges i Twitter til at sikre, at man skriver i en “kanal” – dvs ved at skrive #mumbai sikrer man, at alle der søger på den frase finder alt, der er skrevet om emnet. Bruges gerne ved begivenheder og konferencer
  2. For at kunne følge med i hvad der sker løbende, kan man finde rss-feedet på sin Twitter Search-søgning og putte det  ind i sin feedreader. For #Mumbai søgningen er det http://search.twitter.com/search.atom?q=%23mumbai
  3. Twitter Search følger med i hvordan mange opdateringer, der er kommet – siden man sidst var inde på sin søgning. Således er der kommet 247 opdateringer på Twitter om #mumbail i de fem minutter, der er gået siden jeg kiggede ind på søgningen til denne artikel.

Fordelen ved eksempelvis at søge i Twitter er at det er real-time søgninger – dvs minimal forsinkelse. Så det er excellente vidnesbyrd som en journalist eller blogger kan få ved at bruge Twitter-værktøjet – eller Jaiku for den sags skyld – værktøjet er underordnet.

Selvfølgelig kan det også ses i blogverdenen – blot se på Overskrift eller Technorati.

Endelig bør journalister også tjekke en tjeneste som Global Voices , der er eksperter i at trække på lokale, troværdige kilder til at berette om begivenheder.

Ellers kan man tjekke den amerikanske  journalist Amy Gahran for et overblik og ideer til at bruge Twitter og andre sociale medier.

Update: Altid årvågne Lars K. Jensen har læst et indlæg hos en anden amerikansk journalist og webekspert, Mindy McAdams om brugen af sociale medier med Mumbai som case

2 Comments

  1. Pingback: Medieblogger

  2. God artikel – meget nyttig.

    LinkedIN har også en twitter search app som fungere okay. Da flere danske journalister (tror jeg nok) bruger LinkedIn end twitter, kunne det også væere en måsde at opleve, hvodan tweets kan overvåges.

    Brian

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.