Anders Lassen – administrerende direktør for Infomedia – og samtidig formand for Digitale Publicister (en underafdeling af Danske Dagblades Forening ) har svaret på mit indlæg “Infomedia tjener penge på dybe links”.
Det skal han have tak for – og som Lars K. Jensen bemærker – så viser det, at Infomedia forstår nye medier, når de tager sig tid til at svare på debatten på blogs .
I indlægget skriver han, at jeg lige skal huske på, at pengene som Infomedia tjener på deres webovervågning – og sender videre til dagbladene – er med til at betale min løn.
Dermed er vi med til at støtte en industri, der i øjeblikket har det svært: Dagbladene har problemer med at tjene penge på deres kerneprodukter og ser sig om efter andre indtægter – heriblandt “long tail”-udnyttelse som arkiver, overvågning mm.
De penge vi tjener på webovervågning er altså med til at betale din løn. Det er da fint at Google eller andre vil lave tjenester, der også overvåger medier – men så må de da til lommerne og betale som os andre. På den måde sikrer vi også, at der også i fremtiden er penge til at skabe den kvalitetsjournalistik som du og dine kolleger laver.
Du kan læse hans øvrige bemærkninger i hans indlæg og kommentere, hvis du er enig eller uenig med ham – ja, eller mig, selvfølgelig 😉 .
Jeg har svaret ham, at jeg stadig mener, at der er større fordele end ulemper ved at lade Google indeksere danske mediers nyheder.
Google News driver jo målrettet trafik direkte til artiklerne — hvor medierne har annoncer. Money in the bank…
// Lars