Ser lige en nyhed fra kl. 21:33 på Avisen.dk : Morten Lund har købt 51 pct aktierne i det selskab, der udgiver Nyhedsavisen for et ukendt millionbeløb.
Dét var sgu da noget af en nyhed, må jeg sige.
Morten Lund har jeg som tidligere it-journalist på Computerworld (fra 1999 til 2003 ) fulgt via hans tidligere projekter i bl.a. NeoIdeo. Han er i den brede offentlighed blevet kendt som en af it-millionærerne efter Skypes salg til eBay for lidt over to år siden.
Morten investerede 373.000 kr.(svarende til 50.000 euro) i Skype i 2001, da Janus Friis & Co. ledte efter investorer – og det sikrede ham efterfølgende en privat formue på tæt ved 100 millioner kroner jf. Computerworld.
Det er altså med økonomiske muskler, at han nu køber sig til kontrol over Nyhedsavisen, som han fra starten har været involveret med.
Morten Lund har været en af investorerne i Nyhedsavisen via sit selskab LundKenner (samme med Søren Kenner) der tillige er ejer af webkonsulentfirmaet Helle Group, som har bygget cms bag avisen.dk – noget der i forsommeren 2007 gav anledning til lidt skærmydsler mellem Nyhedsavisen og Hello Group, fordi avisen var “skuffet” over sin netavis’ tekniske muligheder.
Om sit indtog i DK som avisejer skriver han jf. avisen.dk i en pressemeddelelse:
Det er en fantastisk mulighed. Medier over hele verden er på vej gennem en revolution, og det er Nyhedsavisen en del af. Mange folk sagde, at en gratis husstandsopdelt avis i Danmark aldrig ville virke, men det har vores. Og nu, hvor vi har bevist dét, så er vi klar til at rykke videre til næste .
Det må vi andre så se hvad bliver – den næste fase. Men det bliver spændende at se, hvorvidt at det kommer til at betyde noget for avisens udvikling at det bliver en it-og innovationspioner som Morten Lund, der ejer avisen.
Det er spændende tider i medie-Danmark, må man sige.
Update:
Troels Mylenberg, SDU: “Gratismareridtet fortsætter” . Desuden har Stefan Bøgh-Andersen og Trine-Maria blogget om sagen.
Journalisten er også på sagen – med en lidt (for ) kæk udtalelse fra adm.dir. for JP Politiken, Lars Munch ” Nyhedsavisen er en dyr hobby”
Pingback: Morten Lund køber Nyhedsavisen • Overskrift.dk