Der bliver talt meget om ChatGPT – herunder til søgning ( i Bing ) – og Googles pendant; Bard , som havde en skidt demo-start.
Det har min kollega Henrik Føhns fokus på i ugens Techtopia-podcast om it og teknologi “Techtopia 271: Er Googles dage som kongen af internetsøgning talt”
Her har han en snak med Jean-Paul Schmetz, chief scientist, Burda Media. Han en af personerne bag ad-blockeren Ghostery og med i kredsen omkring privacy browseren Brave om machine learning bots i søgning . Føhns linker også til en 25 minutters panelsnak fra konferencen Digital Life Design i München i år med deltagelse af folk fra hhv Brave og browseren Neeva
Nu har Google mistet millioner af dollars i børsværdi oven på en fejlagtig demo af deres AI-søgeassistent, Bard.
ChatGPT – som Bing vil bruge – er nu heller ikke for imponerende, viser en gennemgang af dens søgeresultater fra Microsofts præsentation af Bing – foretaget af den uafhængige softwareudvikler og forsker Dmitri Brereton. (Tak til Pernille Tranberg for at dele link oprindeligt)
Blandt andet smider Bing Kroatien ud af EU og opfinder søgeresultater om kæledyrs-tilbehør samt bytter alle tal i en finansiel redegørelse ud med nye , forkerte tal !
Der er spændende perspektiver i AI til søgning og videnformidling, men vi skal holde tungen lige i munden.
Tjek bl.a. The New York Times “The Ezra Klein Show” med A.I. ekspert ( og fortaler ) Gary Marcus, der stiller det relevante spørgsmål :”What if ChatGPT isn’t as intelligent as it seems?”.
Rigtig spændende snak med meget relevante spørgsmål.
Opdatering 16. februar
Læs også min gode ven Lars K. Jensen der på LinkedIn har skrevet om samme emne “Er AI overhovedet klart til search?”