Bruno Guissani – journalist fra Schweiz – der er træt af at høre om at de nye medier, der vil slå de gamle medier ihjel. Og at bloggere er utroværdige. Eller at journalister er..
Tager udgangspunkt i optøjerne i Paris i november og december. Et magasin sendte alle sine reportere (20 journalister ) til et af områderne Bondy – en forstad til Paris – og de etablerede en fast redaktion hvor reporterne blev der i en uge på skift i månedsvis for at komme under huden på området.
De var trætte af den sædvanlige – vi rykker ind, er der en dag og smutter igen journalistik.
De blev der fra november til efter nytåret.
L’Hebdo – et lille schweizisk magasin med 200.000 læsere. De oprettede også en blog L’Hebdo Bondy Blog der skrev om hverdags livet. De skrev 250.000 ord i de tre måneder, hvor bloggen kørte.
Dermed gav de stemme til borgerne i området – om deres liv i det socialt nedkørte Bondy.
Og den franske presse tænkte: hvorfor gjorde vi ikke det?
Da brugerne tog over
Men efterhånden løb L’Hebdo tør for journalister. Så rekrutterede avisen borgere fra Bondy, gav dem et kort kursus om journalistik – og gav dem bloggen, så de kan bruge den som deres eget medie.
Dermed har Bondy for første gang nogen sinde sin egen avis.
Disse borgere – studerende, arbejdsløse, lavtlønnede – skriver om deres liv, optager video om begivenheder i området og de er nytænkende.
Fx har Le Bondy Blog sendt en lokal arbejdsløs fyr ind til Paris for at beskrive livet i byen set fra en udefrakommende.
L’Hebdo Bondy Blog-teksterne har også givet stof til en bog om Bondy Blog.
Og Bondy Blog’en bliver taget alvorligt. Fx har Socialistpartiets Ségoléne Royal – en af de to top-kandidater til præsidentvalget næste år i Frankrig – givet et interview til bloggen for to dage siden.
Og det var med andre spørgsmål, end der normalt bliver stillet.
Hvor vil jeg hen med det?
Drop det med traditionelle medier versus nye medier – nej, det er værktøjer, det er sociale værktøjer, som kan give borgerne en direkte stemme i medierne – og som eksemplet her viser, så kan medierne også lære folk noget – sætte dem i stand til at formulere sig.
Det får nye informationer frem i samfundsdebatten.
Det gavner alle.