Thomas har heldigvis haft held til at få journalisten og forfatteren Ben Hammersley til at komme til København for at holde en pep-talk. Jeg havde den fornøjelse at høre ham i Paris til Les Blogs i december sidste år og på sidste års Reboot.
I går aftes holdt han en keynote om “Being a Renaissance Man” – nærmere bestemt, hvad var det der gjorde Michelangelo, Donatello og Leonardo Da Vinci til mestre, som vi stadig kan se op til.
1. De stjal fra andre i ordets bedste betydning – eller rettere de byggede videre på andres viden og ideer. De holdt øjne og ører åbne over for hvad andre havde gang i.
2. De lærte fra andre. Domkirken i Firenze (hvor Ben Hammersley i øvrigt bor) blev bygget efter at arkitekterne havde brugt år i Rom på at studere bygningsværker fra Romer-riget og grave i ruinerne fra fx. Colloseum. De gik derefter hjem og byggede den første kirke, der holdt sig selv oppe.
3. De sagde aldrig nej til en udfordring. Da Michelangelo blev ansat til at male Det sixtinske Kapel” havde han aldrig malet før. Men han satte sig ned – øvede det og gav sig i kast med opgaven og blev uddødeliggjort.
5. Lev et sorgløst liv – undgå at komme ind i snærende rutiner. Det frigør kreative kræfter, der kan bruges.
6. Rennæscancens helte var ikke bare kunstnere, håndværkere eller skribenter. De interesserede sig for det hele: kunst, etik, politik, videnskab. At udtænke nye tjenester og indhold var deres passion.
Så for dem var der ikke det adskilte områder. Det hele hørte sammen Det var deres lidenskab.
Bens budskab var, at mulighederne aldrig har været større for at udvikle nye ting til gælde for mange, at tjene penge og forandre til det bedre.
“Der er en revolution i gang – og I er ikke bare midt i den – I ER revolutionen. I har den tekniske viden og mulighederne for at skabe fantastiske ting. I har hele verdens viden ved fingerspidserne i jeres laptops, mobiltelefoner og andre apparater. Brug den mulighed.
Når I støder på en ny måde at gøre tingene på, hører om nye veje man kan gå – alternativer – så sig Ja. Spring ud i det. I ændrer ikke bare noget her og nu – I kan ændre noget for hele menneskeheden.
Sig Ja!”