Regeringen har i dag offentliggjort sin handlingsplan for terrorbekæmpelse.

Slut med taletidskort og så må politiet se alle oplysninger om telekunderne hos selskaberne samtidig med at passagerlisterne skal udleveres pronto – uden dommerkendelse.

Hurtigt må man sige – og er det nødvendigt, når det øjensynlig jo lykkedes at pågribe en håndfuld mennesker, der var ved at forberede et terroranslag her eller i udlandet?

Hvorfor skal politiet og efterretningstjenesterne have øget magt, når de med de nuværende magtmidler fik forhindret en terrorhandling? Dét har ingen svaret på. Og problemet er, at når myndighederne får mere magt, afgiver de den ikke.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har hørt politiet eller andre sige: “Hovsa – vi har for vide rammer og må for meget. Lad os trimme adgangen til ransagninger og andet uden dommerkendelse”. Beskårede rettigheder kommer meget sjældent igen.

Desværre siger vi jo ikke noget – os borgerne. Siden 2001 er vores privatliv blevet indskrænket – uden anskrig. I stedet vil vi have meget mere overvågning – hvilket ikke forhindrer en evt. bombe, men fremmer opklaringen.