Min gode ven, Gunnar Langemark, giver den i Computerworld gas over for skeptikerne i forhold til Second Life i artiklen: “Über-hype – kun i Second Life?”
Læs den – og debatter med ham på bloggen. Han har mange gode pointer. Jeg har det bare selv sådan, at
1) det er sjovt at være i Second Life
2) Professionelt kan jeg bruge det til at holde møder med folk, men det tager bare lang tid med at snakke med dem, Så det skal kun være hvis vi gør det kort eller skal vise hinanden noget.
3) SL er suverænt til at vise 3D-demo af ting / forhold – fx. tsunamier eller regnskyl. Der er for mange butikker, firmaer etc. der er gabende tomme – og det er ikke fedt.
Konklusion: Det er sjovt og spændende at komme der – men SL står stadig et stykke nede på listen over “need to” – og er foreløbigt kun nået til “nice to”.
Men sådan var det jo også med nettet tilbage i 1995 for mit vedkommende, så deet 😉
Ja Kim. Jeg er jo sådan en tech-new-junkie type. Jeg SKAL have mit ny-teknologi-fix en gang imellem. Så jeg er jo automatisk solgt til sådan en ting.
Men du har helt ret. SL egner sig ikke til alt. SL egner sig til nogle ting. Fx at skabe netværk. Det er faktisk ret suverænt til at skabe netværk i. Jeg vil endda påstå at SL er bedre end RL til det.
Og interviews. Ja men her skal vi have voice ind. Jeg har interviewet et par personer hvor vi gik over til skype – men blev i SL – og gik lidt rundt og så på ting. Det fungerer faktisk bedre – fordi man får hænderne fri til at navigere og gestikulere. Det har man jo ikke når man skal tekst-chatte.
Need to have? Det bliver først når vi har lagt vores vaner om. E-mail er jo også kun need to have – fordi vi har baseret en stor del af vores liv på at kunne e-maile. Derfor var det en stor lettelse da min store datter skiftede fra en skole uden e-mail kommunikation – til en skole med.
Som jeg ser det, står SL (o.lign.) ved et vadested, hvor man lige så godt kan krydse nu, som i den nærmeste fremtid.
Jeg skulle beskrive SL for min svigermor, og kom til at sige, at det var en slags internet, man kunne gå ind i… Senere gik det først op for mig, at det jo faktisk ikke er helt ved siden af.
Som det etablerede internet var det i starten, er virtuelle verdner som Second Life indtil videre “blot” et socialiceringsværktøj. Men med moderne ledelsesteorier om værdiskabelse etc. så passer SL perfekt ind…
Og netop derfor er business på vej ind – vel at mærke med en-mands-firmaerne, kunstnerne, håndværkerne og nicheforretningerne først, mens de store multinationale selskaber halter svært bagud allerede.
Som med internettet – der er ingen vej uden om det virtuelle liv. Jeg kan kun sige til folk, der er skeptikere:
“Get a life – get a Second Life” 😉