Nate Silver ( manden der forudsagde valgresultatet i 50 stater ved præsidentvalget i 2012) noterer lige nu, at Hillary har 71,6 procent for at vinde valget. Det er gode nyheder.
Uanset hvad man mener om Hillary – og der kan siges meget – så er hun ikke racist, kvindehader og blottet for en samhængende politik
Jeg forstår ikke den der tilbagelænede holdning med: “Det er hip som hap med de to.”
Nej, det er det ikke. Trump vil bringe full-blown racisme, autoritær populistisk politik ind i Det Ovale Værelse med uoverskuelige konsekvenser til følge for millioner af mennesker. Det er ikke en risiko, der er værd at tage – blot for at give systemet en finger.
Men det ændrer ikke ved, at det er et dybt splittet USA, der skal finde sine ben efter en umanerlig hadsk debat.
Jeg håber ikke, at det debatklima – som mange andre fænomener fra amerikansk politik – kommer til Danmark med nogle års forsinkelse. Det er allerede nu slemt nok, som det er.
Jeg sætter mig roligere foran fjernsynet i nat – men lidt urolig. Dét vil jeg nok være – uanset ovenstående måling være.
Læs mere
Nate Silvers site FivethirtyEight.com