Det vigtigste midtvejsvalg længe i USA løber af stablen d. 8. november – et valg der enten kan accelerere eller bremse den krise, som De Forenede Stater befinder sig. Jeg er en stor podcast-lytter – og giver følgende fremragende podcast-episoder mine varmeste anbefalinger. Dog advarer jeg: det er dystre udsigter for amerikanerne, som disse podcasts peger på.

The Coming Storm

BBC udgav tidligere i år de første otte episoder, som fokuserer på, hvordan konspirationsteorier – især QAnon – dukkede op og blev til en afgørende faktor i Trumpismens år i Det Hvide Hus. Det er samtaler med forskere, journalister og nogle af de mennesker, som promoverede konspirationsteorierne og brugte dem i den politiske kamp.

Op til Midtvejsvalget kommer der nye afsnit om stemningen og debatterne lige op til novembervalget; fx i skolebestyrelser hvor lærere og forældre , der støtter seksualundervisning , bliver kaldt ‘groomere’ og pædofile.

The Coming Storm fra BBC

Will Be Wild

“Will be wild”. Med disse ord afsluttede Trump i december 2020 et tweet om invitation til et kommende stort rally i Washington d. 6. januar 2021,

En amerikansk journalist har interviewet deltagere i Stormen på Kongressen, deres familier, politikfolk, FBI-agenter med flere om, hvad der skete i månederne og dagene op til, at tusindvis af Trumptilhængere trængte ind i Kongresbygningen – med galger i hånden mens de ledte efter vicepræsident Mike Pence, som deltog i godkendelsen af præsident Joe Bidens sejr nogle måneder før.

Der er gribende historier i podcasten. Den unge mand som melder sin far til FBI – forud for d. 6. januar – fordi han mistænker, at faren og hans venner vil gøre noget ekstremt. Eller historien om en af de betjente, som blev pryglet af demonstranter foran Capitol Hill – og en af dem, der tævede ham.

Rystende.

Will Be Wild

The Run-Up fra New York Times

New York Times er berømte for deres journalistik – også deres daglige podcast, The Daily, som er en tydelig inspiration for DRs Genstart med episoder på 25 – 30 minutter om et emne.

Avisen har lanceret The Run-Up, som belyser emner omkring Midtvejsvalget.

Senest er der kommet Grassroots Part 1 og Grassroots Part 2, hvor journalisten har længere samtaler med almindelige  vælgere – fra henholdsvis republikanerne (part 1) og demokraterne (part 2)

Det er venlige reflekterede mennesker, som har universer til forskel for, hvordan de ser på deres fælles land. Det efterlader dig klogere – og meget pessimistisk.

The Run-Up

Genstart: USA mod undergangen

Hvor dyb splittelsen i landet er, bliver illustreret perfekt i én af sidste uges episoder.Seniorforsker Vibeke Schou Tjalve fortæller om sine antropologiske studier i det store lands forfalds tendenser.- og understreger, at det ikke kun er Trump-tilhængere, som er uforsonlige. Dele af den amerikanske venstrefløj anerkender heller ikke, at deres modstandere – republikanerne – er amerikanere. De er il-legitime.

Genstart: USA mod afgrunden

Stjerner og Striber til midtvejs-valget

Der har igen et hold journalister i USA for at følge valget – og det giver en fin oversigt over de vigtigste emner, som valget byder på – og en forståelse af, hvordan det amerikanske demokrati forandrer folk. Tonen kan måske nogle gange blive lidt for afslappet, men de kan deres kram, DR-journalisterne Lasse Engelbrecht og Line Geertsen samt Steffen Kretz, og du får et godt overblik.

DR Stjerner og Striber

Tags

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.